DUO MODUS med Marta Líbalova på violin og Jytte von Rüden på koncert-accordeon, startede i 1996 og vakte fra begyndelsen stor opmærksomhed.
Den usædvanlige klangkombination i hænderne på så store kunstnere - begge er docenter ved Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus - giver musikken helt nye, overraskende dimensioner, som på samme måde fascinerer det almindelige publikum og den musikalske fagverden.
Således jublede en kritiker efter en koncert i Prag: "De spiller, som om de kom fra en anden planet - det skal man høre, se og opleve. Det er ubeskriveligt….!"
Indenfor de sidste år har duoen givet koncerter i forskellige europæiske lande og i Asien og er blevet inviteret til berømte musikfestivaller i f.eks.Tyskland sammen med Gidon Kremer, Yuri Bashmet og Guarneri-Kvartetten.
Koncertdatoer: 04-04, 23-05, 19-12, 23-12 samt 30-12 kl.19.00
Underholdning og lækker 3 retters menu: DKK 399,00 pr. person