Den 1. juli ligger Nikolaus i en fiskerbåd ved Kolberg Heide, farvandet øst for Kielerfjordens munding, og ser den danske flåde på 40 orlogsskibe dukke op nordfra og styre lige mod den svenske flådes 42 orlogsskibe.
Slaget er udødeliggjort i sangen, skrevet af Johannes Evald i 1778:
Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp. Hans værge hamrede så at gotens hjælm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. ”Fly,” skreg de, ”fly, hvad flygte kan!"
Rostgaard står lige ved siden af kongen. Den mast, kongen står ved, bliver truffet af en kugle, der splintrer masten, og kongen bliver ramt i øjet af en splint og falder om. Kongens livlæge Poul Moth iler til hjælp, og Hans Rostgaard finder klæde til indbinding af kongens hoved og en stol at sidde på. Ved kongens fald lammes kampen i et angstfyldt suk, men da kongen rejser sig igen, tager kampen til med fornyet styrke og de får jaget svenskerne på flugt.
Øjenvidnet Nikolaus sejler ind på land og rider mod Bennicksgaard. Næste morgen tidlig den 2. juli kl. halv fem overbringer Nikolaus Peter4 de gode nyheder om sejr, og som Nikolaus vil være den første, der bringer til København.
Da træder Peter4 i karakter. Får Nikolaus bragt i seng, så han kan hvile ud før turen, og selv forbereder han rejsen og træffer aftaler langs hele ruten til København, så fiskere står klar med deres både og bønder med friske heste.
I ly af natten rejser Nikolaus mod København og han er allerede fremme næste dags morgen for at overbringe den svagelige kronprins Christian det glade budskab. Snart efter løber rygtet i København, og borgerne står ved havnen og tiljubler linieskibet Patientia, der er sendt i forvejen af Christian 4. for at aflægge beretning om slaget, blive repareret og bringe hårdtsårede til København.
Christian IV på "Trefoldigheden" i slaget på Koldberger Heide 1644
Hans Rostgaard er med om bord og undrer sig over, hvordan nyheden er nået frem før dem. Men så ser han Nikolaus og forstår hvordan. Hans Rostgaard har en broet opgave for Christian 4. Han skal bringe kongens blodige tøj, sengetøj og indbinding til kongens elskerinde, Vibeke Kruse, så hun kan vaske det. Hun har insisteret på at være med på turen, og skal nu overbevises om farligheden ved at tage med på tapre mænds togter. De to metalsplinter, lægen har fjernet fra øjet, får hun overbragt som en hilsen. Hun får lavet øreringe af metalsplinterne, og de blodige klæder gemmer hun, som de er. De opbevares for eftertiden på Rosenborg Slot.
Nogle dage senere ankommer kongen til København, og kalder Nikolaus Bennick og Hans Rostgaard til sig: ”Nu er det vist på tide, I lærer noget ordentlig, hvis I vil blive til noget her i verden. I kan få plads på Regensen, som jeg har bygget, eller på Universitetet, hvis I har lyst til det. Men i skal være flittige, for om fire år kommer jeg og hører jer.”
Det når han ikke. Kong Christian 4 dør 3½ år efter. Hans Rostgaard bliver ansat som foged på Rosenborg i 1650 og ridefoged i Kronborg Len i 1656. Nikolaus Bennick blev Kgl. Dansk Generalproviantkommissær i København og blev svoger til kong Christian 5.
Peter4 Bennick kører slægten videre med Hans5 Bennick, der får sønnen Peter6 Benninck, der dør barnløs i 1749 og uden arvinger. Dermed slutter Bennick-slægtens æra på Bennincksgaard, der går over på nye hænder.
Den gård, som findes i dag er opført i 1782, og den er en kopi af gården, der gik til ved branden i 1517.
