De 3 musketerer...

Christian 4. bliver konge i 1588, og han regerer i de følgende 60 år. Indtil 1625 er der rimelige rolige tilstande og velstand i hertugdømmerne. Ligeledes er der fryd og gammen i den nok længste og lykkeligste periode på Bennincksgaard, hvor Peter3 Bennick lever fra 1558 indtil sin død i 1625.

Slægten er i årenes løb vokset sig stor og har bosat sig i hele det sønderjyske område.
Den to år yngre lillebror Hans bliver sognefoged og bygger Rinkenæsgård. Han får en søn Richard i 1556, der bliver klosterpræst og bosætter sig i præstegården i Preetz, 12 km sydøst for Kiel, og han er far til Nikolaus, født 1624.

Da Peter3 og Hans er i tyveårsalderen får de i 1583 en lillesøster Kirsten. Hun gifter sig med Aage Rostgaard, og deres gård hedder Rostgaard. Deres søn er Hans Rostgaard, født 1625.
I alt 11 gårde er på den tid beboet af slægten fra Bennicksgaard. Alle gårde var velhavende og rigt udsmykkede. Men efter 1627 går meget tabt under den syndflod af nye ulykker, der truer i horisonten.

Bennick Våbenskoldet

Under Kejserkrigen 1625-29 hærger og voldtager berusede landsknægte, hvor de kommer frem. Hans4 gemmer sit guld og sølv i en solid skattekiste og kraver den ned i jorden under en busk tæt ved det gamle stenbord med Bennicksvåbenet. Brændevin forbyder han -indretter skjulesteder til gårdens piger. Den fireårige Peter4, født i 1625, fungerer som lynafleder, når landsknægtene på gården kræver kvæg og heste. For så forlanger faderen, at Peter4 går med over i stalden, for en lille, lyshåret dreng kan nok blødgøre en soldats hjerte. Da soldaten vil tage drengens kalv, græder den lille dreng, og soldaten går sin vej.

Kong Christian 4. kommer efter freden i 1629 til området for at besigtige skaderne. Ved den lejlighed besøger han Bennicksgaard, hvis historie han kender. Peter4 trasker mut og tavs i hælene på kongen. Kongen vender sig om, sætter sig på hug og tager den lille forknytte dreng ind i sin store brede favn, og det er som om Peter4 suger trøst og henter ny energi fra den kraftige konge. Peter4 kvitterer med et suk og et lille smil.

På Rostgaard, der ligger 25 km fra Vesterhavet udfor Rømø møder Kong Christian 4. en anderledes frejdig fireårig dreng. Det er Kirstens søn Hans Rostgaard. Kongen tager ham på skødet, og de får sig en lille snak.
”Må jeg ikke få lov at tjene kongen?” spørger Hans Rostgaard.
”Jo, det må du, men først må du se at blive lidt større,” svarer kongen, og så er det en aftale.

Også præstegården i Preetz får besøg af kongen, der møder den 5-årige Nikolaus, søn af Richard. Han er betaget af kongen og stirrer uhæmmet op på ham. Kongen har nu mødt tre små jævnaldrende drenge i familien, Peter4 Bennick, Nikolaus Bennick og Hans Rostgaard, som alle er svorne venner og Kong Christian 4. mærker, at han er inddraget i deres vennekreds. De tre venner beslutter hver på sin måde at ville tjene kongen. Deres forbillede er de franske musketerer. 

Kong Christian IV

I 1637 indfrier Hans Rostgaard sit løfte til kongen og kommer som 12-årig til kongens København i huset hos en af kongens tjenere og er derved i Kong Christian 4. nærhed.

Nikolaus vil tjene kongen ved at lære sin hjemegn at kende så godt som sin egen bukselomme. Han foretager en række lokalekspeditioner og opbygger et netværk af venner fra alle sociale samfundslag, adel, borger, bonde, fisker, landsknægt og præst, og taler både dansk, svensk, tysk og plattysk. Han tager ofte med fiskerne ud på fangster, bliver en dygtig rytter og træner sig fysisk og mentalt til store udfordringer.

Peter4 bliver på slægtsgården for at forsvare hjemmebastionen. Ligesom Nikolaus lærer han sin hjemegn at kende i alle detaljer.

I 1644 træder de i aktion. Det er i slutningen af trediveårskrigen (1618-1648). Kong Christian 4. får underretning om, at en svensk-hollandsk flåde på 13 skibe er på vej for at sejle svenske tropper over til Fyn. Det vil Kong Christian 4. sætte en stopper for og sejler med 9 orlogsskibe i begyndelsen af maj nord om Skagen og ned langs den jyske vestkyst. Om bord på kongeskibet Trefoldigheden er foruden kongen også Hans Rostgaard.

Den 16. maj sker det. Ud for Rømø træffer de den hollandske flåde. Kongen sender de otte orlogsskibe nord om Rømø for at stoppe flåden, og Trefoldigheden er ladt alene tilbage. Den hollandske flåde vender om og angriber Trefoldigheden. Skibet holder stand indtil den øvrige flåde angriber og falder hollænderne i ryggen. Hans Rostgaards forældre har hørt kanonilden og rider de 25 km ud til havet for at overvære slaget.

Imens opdager Nikolaus Bennick på en af sine fisketure, at en svensk flåde er ved at samle sig ude ved Kielerkanalens munding, og at der er svenske tropper i Kiel. En landsætning af svenske soldater på Sjælland er under opsejling.

Han rider til Rostgaard og træffer Hans Rostgaards forældre, der fortæller om det vellykkede søslag, at Trefoldigheden med kongen og Hans om bord er på vej tilbage hjem rundt om Skagen. Nikolaus må have fat i Hans, når de runder Skagens rev, for at advare kongen. 

De næste tre dage rider Nikolaus på hest op gennem Jylland. Undervejs hjælpes han af venner, der giver ham friske heste, penge, mad og drikke. En fisker sejler Nikolaus ud til Trefoldigheden lige da den runder Skagens Odde. Nikolaus klatrer op ad skibets rebstige og stor er Hans Rostgaards overraskelse, da han ser sin tapre ven og hører om hans advarsler. Ubemærket nærmer Kong Christian 4.  sig de to unge mænd:
”Hvad står i to kumpaner og sladrer om?”

Kongen præsenteres for Nikolaus, og kongen husker udmærket den fireårige præstesøn. Han stoler fuldt ud på den nye melding og siger til Nikolaus:
”Vi mødes ved Kiel.”

Nikolaus springer ned i fiskerbåden igen og tager den lange tur tilbage.