Benniksgaard er en landbrugsbedrift med lange, stolte traditioner.
Beliggenheden på det højeste punkt i Rinkenæs, tæt på slotsbyen Gråsten og med udsigt over marker og vand, giver imidlertid stedet langt større muligheder. Dem har den nuværende ejer, Mads Friis, til fulde forstået at udnytte.
Alle bygninger har gennemgået en fuldstændig renovering, og i den gamle hønsestald er der indrettet reception og restaurant.
Kongeligt besøg - indvielse af stuehuset
En større staldlænge er blevet til værelsesfløj med 31 værelser, mens det gamle Stuehus fra 1782 rummer 10 store værelser og suiter af højeste standard.I en nytilbygget fløj, opført med respekt for den oprindelige stil, og de gamle kormkamre, er der indrettet et antal funktionelle og hyggelige lokaler til konferencer og sammenkomster. På fjordsiden af bygningerne er der en sydvendt terasse med udsigt over golfbanen og vandet.
Alt dette udgør idag Benniksgaard Hotel & Konference Center.
Benniksgaard Golfklub har indrettet sig i den tilstødende længe, som før rummede landbrugsmaskinerne. Nu er der golfshop, golfsimulator og andre faciliteter for golfklubbens medlemmer og gæster.