Hr. Jensens JazzQuintet består af fem velholdte og agtværdige herrer, der til andre tider lader sig hører i det syv mand store Hr. Jensens Jazzkapel.
Repertoieret byder i denne sammenhæng på en bred vifte af særdeles dansevenlige ørehængere. Der bladres i 'The American Songbook', hvor swingende evergreens vekslende med eventyrlige afstikkere til New Orleans-jazzens klassikere skaber liv og glæde på dansegulvet.
Finurlige præsentationer af de musikalske godbidder veksler med godmodige drillerier mellem musikere og publikum, således at humør, spille- og danseglæde går op i en højere enhed og skaber de bedste rammer for en festlig aften.